Konfliktretten – en del af den danske model

På det danske arbejdsmarked har overenskomstparterne mulighed for at bruge kollektive kampskridt – altså iværksætte konflikt - når overenskomster skal fornys.

På statens område valgte de faglige organisationer at bruge deres kollektive kampskridt, da de i slutningen af februar varslede strejke og blokade med virkning fra den 4. april. Finansministeriet har besluttet at modsvare de faglige organisationers strejkevarsler med en lockout og boykot, der kan få virkning fra den 10. april.

Som led i en overenskomstforhandling kan overenskomstparterne vælge at iværksætte kollektive kampskridt. Formålet med kollektive kampskridt er at presse modparten til at indgå overenskomst på de vilkår, som parten ønsker. Kollektive kampskridt skal varsles, så modparten kan indrette sig på konflikten.

De kollektive kampskridt, som parterne kan iværksætte, er:

• Strejke: Kollektiv arbejdsstandsning, som iværksættes af en faglig organisation. Organiserede medarbejdere nedlægger arbejdet.
• Lockout: En arbejdsgivers aktionsmiddel, som indebærer, at ansatte, der er medlemmer af den faglige organisation, udelukkes fra arbejdet
• Blokade: En kollektiv aktion, hvor den faglige organisation pålægger medlemmerne ikke at overtage eller påbegynde et tilbudt arbejde
• Boykot: En arbejdsgiver eller flere arbejdsgivere i fællesskab træffer beslutning om at udelukke en eller flere personer, der er medlemmer af den faglige organisation, fra ansættelse
• Sympatikonflikt: Et kampskridt til fordel for den primære konflikt (hovedkonflikten). Sympatikonflikter må alene have det formål at fremme de interesser, som parterne i hovedkonflikten kæmper for

Når der varsles konflikt kan forligsinstitutionen blive inddraget. Forligsinstitutionens opgave er at prøve at skabe enighed mellem parterne gennem mægling. Forligsinstitutionen har mulighed for at udsætte en konflikt og fremsætte mæglingsforslag, som parterne skal tage stilling til.