Trivsel på distancen

Virtuelt arbejde kræver et skærpet fokus på trivsel og arbejdsmiljø

""

Trivsel og motivation er vigtige faktorer i vores arbejde, ligesom relationer er vigtige, da de skaber sammenhæng og tillid i organisationen. Nedenfor har vi nævnt en række greb, du som leder kan lade dig inspirere af for at understøtte og styrke arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, når der arbejdes på distancen.

Nederst på siden kan du endvidere finde information og link til forskningsprojektet 'Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA)', der står bag siden coronatrivsel.dk

Gode råd til hvordan du understøtter trivsel på distancen

Som leder er en af dine vigtigste opgaver at understøtte og motivere dine medarbejdere i deres daglige opgaveløsning. En af de bedste måder at understøtte trivsel på, er ved som leder at have skarpt øje for mængden og indholdet af arbejdsopgaver.

- Er medarbejderen klædt tilstrækkeligt på til at varetage sine opgaver?
- Er mængden af opgaver tilfredsstillende og på et niveau, hvor medarbejderen både trives og udfordres?
- Har medarbejderen faste interne/eksterne samarbejdspartnere - og kan man med fordel etablere nye samarbejdsrelationer?

Disse opmærksomhedspunkter går igen, uanset om der arbejdes på distancen eller ej.

Trivsel på distancen udfordres yderligere af, at medarbejderne nu sidder på afstand, og at du som leder dermed får sværere ved at aflæse signaler og mærke stemninger. Derfor har vi med inspiration fra bl.a. forskningsprojektet om coronatrivsel og gennem dialog med ledere og medarbejdere i staten samlet følgende råd til, hvordan du som leder kan støtte dine medarbejderes trivsel på distancen.    

Forskningsprojekt om Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø - NFA - har i et samarbejde med Aalborg Universitet startet et nationalt forskningsprojekt om ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen". Projektet løber fra 15. april 2020 til 31. december 2021.

Formålet med projektet er at formidle viden og redskaber til praksis samt at bidrage med videnskabelige artikler til forskningssamfundet.

Forskningsprojektet formidler vigtig viden om trivsel på distancen og under de ekstraordinære forhold, som coronakrisen har bragt med sig, og peger desuden på mange gode værktøjer som både medarbejdere og ledere kan gøre nytte af i deres dagligdag. 

Læs mere om forskningsprojektet "Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen":

Læs også