Ny i ledelse

Som ny leder er der meget at forholde sig til, både i relation til dine medarbejdere, din organisation og dig selv som leder. Få inspiration og gode råd til, hvordan du kan arbejde med din nye lederrolle og blive skarp på, hvad der driver dig i dit lederskab.

""


Tillykke med din nye rolle som leder. Som leder spiller du en vigtig rolle og kan medvirke til bl.a. at fremme den gode opgaveløsning, resultatskabelse og trivsel på arbejdspladsen.  


Ny i lederrollen – nye opgaver kræver nye kompetencer

Der er mange gode grunde til at forholde sig aktivt til rollen som leder, når man bliver leder første gang. At lede medarbejdere er en selvstændig kompetence, der ikke kan sammenlignes med at lede opgaver og projekter. Der vil formentligt være kompetencer og praksisser, som du har gjort brug af og haft nytte af tidligere, som du ikke længere kan bruge som leder, samtidig vil der være andre kompetencer, som du skal bruge mere af i din nye rolle, og formentligt vil du også skulle lære nogle helt nye værktøjer at kende. Heldigvis er det noget, du kan arbejde med og få erfaringer med løbende i din rolle som leder.

På siden 'Gode råd og inspiration til dig, der er ny i ledelse' kan du finde gode råd og inspiration til din første tid som leder, herunder øvelser, der understøtter dig i din transition. Du kan fx blive klogere på, hvordan du får en god forståelse for organisationen og jeres kerneopgave og få idéer til, hvordan du lærer dit team og dig selv bedre at kende i din nye rolle som leder. 

Gode råd og inspiration til dig, der er ny i ledelse

Lederpakke til nye ledere

Som leder i staten har du adgang til læringsplatformen Campus, hvor du bl.a. kan finde en række e-læringskurser til ledere. For at gøre det let for dig, har vi sammensat en lederpakke specifikt til dig, der er ny leder. Lederpakken består af fem e-læringskurser. 

Kurserne er:

  • Kunsten at gå fra medarbejder til leder
  • Skab arbejdsglæde i dit team
  • Feedback for ledere
  • Værktøjskasse til at løse konflikter på arbejdspladsen
  • Værktøjer til forandringsledelse

Klik her for at læse mere om lederpakken til nye ledere

Klik her og kom direkte til lederpakken på Campus.

Ledelsesudviklingsforløb

Som ny leder kan det være gavnligt for din udvikling at deltage på et længere lederuddannelsesforløb. ’Ny Leder i Staten’ er det tværstatslige ledelsesudviklingsforløb for nye ledere i staten, som har mellem et halvt og to års erfaring.

Forløbet, der er en del af ’PLUS – Program for Ledelsesudvikling i Staten’, klæder dig på til de mest centrale ledelseselementer. Du vil blandt andet komme til at reflektere over egen lederidentitet og ledelsesværdier, få styrket din evne til at udøve personaleledelse, resultat- og driftsledelse, visions- og strategisk ledelse og ikke mindst træne din evne til at lede på tværs. Du vil også få individuel coaching samt et unikt netværk af andre nye ledere fra staten, hvilket kan bidrage med gode og praksisnære perspektiver på din ledergerning og de udfordringer, ledelse kan bære med sig.

Læs også