Vilde problemer

I Aalborg stod politiet i 2010’erne med en eskalerende festkultur, hvor meget unge mennesker mødtes i byens berømte og berygtede festgade Jomfru Ane Gade hver torsdag, fredag og lørdag.

For politiet betød gadens festliv en stadig større beslaglæggelse af deres ressourcer for at standse slagsmål, patruljere, og sikre tryghed og orden i et kaos, der syntes at tage overhånd. Et arbejde som tilmed blev oplevet som omsonst, da scenariet gentog sig uge efter uge uden udsigt til, at deres arbejde gjorde en forskel.

Ydermere kunne politiet se, at deres mål og måltal (kvantitative mål frem for effektmål, f.eks. et bestemt antal sigtelser) samt årlige sparekrav ikke medvirkede til at løse problemet.

Træd ud af midten og gør problemet større

I samarbejdet med Stine Arensbach var politiet klar til at kigge på problemet på en ny måde og ikke tage udgangspunkt i deres kvantitative mål. Så de startede med at lave et fællesstudie i nattelivet.

De fandt, at gaden var en berømt festgade, som byen brugte til at brande sig på. Et sted med fest og livemusik, hvor mennesker mødes, og sød musik kan opstå.

Men de fandt også en uoplyst havnekaj, hvor nogle unge mænd havde mistet livet, kvinder, der var blevet antastet og voldtaget, mørke områder med stor utryghed, slagsmål, mange, der drak sig fra sans og samling, og affald, opkast og urin.

De fandt, at nogle lejligheder var næsten usælgelige på grund af larmen, og at udskænkningssteder havde forretningsmodeller baseret på at drikke hjernen ud. De så en drukkultur, hvor meget unge mennesker kom, og at det var svært at finde taxier og busser.

Da de præsenterede det fulde billede for de forskellige aktører, blev aktørerne overraskede over, at det var så omfattende.

Gør løsningerne uafhængige

Da de havde udfoldet problemet, begyndte de at se nogle tematikker, de kunne arbejde med. Hvordan kunne de arbejde med en sundere festkultur? Lave bedre belysning på havnekajer? Gøre det nemmere at finde busser og lave nogle tryggere ruter hjem? Arbejde med f.eks. fremskudte samaritordninger?

Og så begyndte der at dukke løsninger op – og andre aktører, som det var naturligt at tale med for at løse de enkelte udfordringer. De kiggede altså på en løsning, som var sammenhængende, men bestod af en række klumper, de kunne begynde at arbejde med. En fordel ved at arbejde med flere forskellige klumper af løsninger er, at løsningerne på nogle af udfordringerne kan fejle, uden at hele initiativet fejler. På den måde gjorde de opgaveløsningen mere robust.

Problemet med uro i nattelivet blev ikke løst, for det kan ikke løses. Men der er skabt værdiskabende løsninger, hvor man kan se og måle på, at der sker meget godt. Der er ændringer i barenes forretningsmodeller, og politiet kommer ud til mindre ballade. Og i dag er Tryg i Nattelivet et levende og fortløbende initiativ med mange aktører.