Mange opgaver i staten ligger mellem teams, afdelinger og organisationer og kræver, at der samarbejdes og ledes på tværs. I praksis kan det dog udfordres af organisationens strukturer og organisering og kan opleves som svært og tidskrævende. For hvem har ansvaret, og hvordan undgår man at se hinanden som ledere med modsatrettede interesser, men derimod som ledere, der har en fælles ledelsesopgave?
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen afholdte i september 2024 en virtuel videnscafé om ledelse på tværs. Her præsenterede Anders Trillingsgaard fra konsulenthuset UKON et nyt perspektiv på ledelse, der kan understøtte samarbejdet på tværs. Anders Trillingsgaard argumenterer for, at vi i højere grad skal anskue ledelse som en opgave, som vi skal samarbejde om at løse. Det kan lederne gøre ved at opbygge en fælles kurs, koordinering og commitment.
Fælles kurs: Enighed om de vigtigste fælles opgaver på kort og lang sigt.
Koordinering: Effektiv arbejdsdeling, hvor alle bruger deres kræfter klogt.
Commitment: Opbygning af engagement og forpligtelse.
I denne video kan du høre Anders Trillingsgaard fortælle, om nogle af de udfordringer, der kan være med de mest udbredte tilgange til ledelse. Anders udfolder også sit eget ledelsesbegreb.
I denne video kan du høre Anders Trillingsgaard uddybe begreberne fælles kurs, koordinering og commitment, og illustrere, hvordan de bruges i praksis.
Følg Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på LinkedIn og få faglige input og viden om styrelsens arbejde.
Find os på LinkedIn her
Vil du have nyheder fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen direkte i din indbakke?
Så kan du tilmelde dig et eller flere af vores tre nyhedsbreve.
Anders Trillingsgaard er forfatter til bogen "Meget mere ledelse - med de samme kræfter", hvor han kommer med sit bud på, hvordan vi kan blive bedre til at samarbejde og lede på tværs. Anders er phd., cand Psych., aut., bestyrelsesformand og forskningschef hos UKON.