Aftrapning i jobbet gav mere tid til fagligheden

Carl Erik Johansen fra Kontor for Jura og Pension har tidligere haft personaleansvar som kontorchef, men er siden er gået ned i ansvar, for at skabe mere plads til faglige opgaver og fordybelse.

Medarbejdere med et langt arbejdsliv besidder ofte en stor og værdifuld erfaring, der er med til at løfte kvaliteten i opgaveløsningen. Derfor er det en ledelsesmæssig opgave at have fokus på seniorerne og understøtte tilknytningen til arbejdspladsen for de seniormedarbejdere, der kan og vil blive.

I dialogen med seniormedarbejderen om ønsker og drømme for et meningsfuldt og udviklende arbejdsliv kan der drøftes muligheden for en seniorordning. En seniorordning kan ikke blot bidrage til fortsat at bringe seniormedarbejderens kompetencer i spil, men også imødekomme behovet for at forblive aktiv.

Et eksempel på en seniorordning er aftrapning i jobbet – også kaldet ”retræte”.

74-årige Carl Erik Johansen fra Kontor for Jura og Pension har tidligere haft personaleansvar som både afdelingschef og kontorchef, men er siden gået ned i ansvar for at skabe mere plads til faglige opgaver og fordybelse.

Som jeg blev ældre fik jeg et behov for at trappe ned. Jeg er jo glad for mit arbejde, så ved en medarbejdersamtale gav jeg udtryk for, at jeg ønskede at overgå til en anden stilling. Min stillingsbetegnelse har jeg beholdt, men jeg har nu udelukkende fokus på faglige opgaver og ikke personaleledelse, forklarer Carl Erik.

Ved aftale om aftrapning i job er det vigtigt at have fokus på en fleksibel og meningsfuld ordning. Ordningen skal både tage hensyn til arbejdspladsens behov såvel som den enkelte medarbejder. I fællesskab med ledelsen fandt Carl Erik derfor en løsning, der passede til hans og styrelsens behov.

En stilling uden tilknytning til et bestemt kontor kunne bestemt have været en mulighed. Men det var vigtigt for mig, at jeg kunne fortsætte som almindelig medarbejder i kontoret. Derfor aftale jeg med ledelsen, at jeg kunne indgå på lige fod med mine kollegaer i kontorets sagsfordeling og samtidig varetage vanskelige sager på tværs af kontorerne. Det er noget, der passede både mig og styrelsen rigtig godt, siger Carl Erik.

En seniorordning kan medvirke til at seniorer føler sig efterspurgt og kvalificeret. I Carl Eriks tilfælde har et skift til en mentorrolle betydet, at han stadig kan bruge sin høje faglighed og forbliver motiveret.

Jeg oplever min rolle som meget tilfredsstillende. Der bliver trukket på den erfaring, jeg har. Samtidig kommer der nye medarbejdere i huset, som kan have nytte af at tale med en kollega som mig. Og opgaverne udvikler sig hele tiden, så man må holde sig ajour, fortæller Carl Erik.