Overblik over arbejdspladsens sygefravær giver et godt udgangspunkt for at arbejde strategisk med det arbejdsrelaterede sygefravær. En kortlægning over arbejdspladsens sygefravær kan skabe klarhed over, hvilke indsatser der skal igangsættes.
Kortlægning af sygefravær på en arbejdsplads kan ske på mange måder. Ofte bliver sygefravær kortlagt gennem sygefraværsstatistikker, der viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder eller årsværk fordelt på enheder og hele arbejdspladsen.
Det vigtigste er, at sygefraværsstatistikkerne giver mening for jeres arbejdsplads, og derfor er det også værd at overveje, om der er andre opgørelsesmetoder end gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder eller årsværk, der giver bedre mening for jer.
Det kunne eksempelvis være at opgøre sygefraværet på:
Regelmæssige opgørelser over sygefraværet på jeres arbejdsplads kan være med til at identificere, hvis der sker gradvise eller markante stigninger eller fald i sygefraværet. Ved at følge udviklingen i jeres sygefravær systematisk over tid kan I blandt andet få et indtryk af effekten af jeres indsatser på området.
Statens sygefraværsstatistikker bliver årligt lagt ud på vores hjemmeside. I kan bruge opgørelserne over statens sygefravær som inspiration til jeres egne statistikker eller til benchmarking.
Økonomi, produktivitet og løsning af kerneopgaven påvirkes af arbejdspladsens sygefravær. Det kan dokumenteres - også på den enkelte arbejdsplads.
Derfor kan det være værdifuldt for arbejdspladsen at undersøge:
Relevant ledelsesinformation kan udarbejdes med få tal. At synliggøre sygefravær og trivsel for ledelsen med tal og økonomi kan give klarhed og kvalificere beslutningerne om en øget indsats for at sænke sygefraværet og forbedre trivslen.
Arbejdspladsvurderingen (APV) skal gennemføres minimum hvert tredje år og skal kortlægge arbejdspladsens arbejdsmiljø. Det er obligatorisk at inddrage sygefraværet på arbejdspladsen i APV’en, men I bestemmer selv hvordan. APV’en er derfor en oplagt mulighed for at få mere viden om arbejdspladsens sygefravær.
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU) skal måle medarbejdernes tilfredshed og trivsel herunder det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsers sygefravær kan være påvirket af medarbejdernes tilfredshed, trivsel og psykiske arbejdsmiljø, derfor kan MTU’en give vigtig indsigt i, om arbejdspladsen har udfordringer med arbejdsrelateret sygefravær.
Find her inspiration til hvordan I kortlægger sygefraværet: