Forebyg sygefravær

Forebyggelse af sygefravær kræver et vedvarende fokus med inddragelse af hele arbejdspladsen. For at kunne forebygge sygefraværet bedst muligt, er det vigtigt løbende at skabe et overblik over, hvordan sygefraværet ser ud. Det er med til at målrette indsatserne og arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

Anvend sygefraværsstatistikker aktivt

Overblik over arbejdspladsens sygefravær giver et godt udgangspunkt for at iværksætte en korrekt og effektiv sygefraværsindsats. Samtidig er det en god ide systematisk at udarbejde ledelsesinformation, så lederne kan reagere på sygefraværets udvikling i tide.

Sæt strategisk fokus på sygefraværet

De bedste resultater opnås når hele arbejdspladsen fra topleder til medarbejder har et strategisk fokus på at nedbringe sygefraværet. For at skabe fokus på hele arbejdspladsen kan der iværksættes dialog om sygefraværet og samtidig skabes opmærksomhed om arbejdspladsens sygefraværspolitik.