Når I som øverste ledelse og/eller ledergruppe skal tage stilling til hjemmearbejde, er det væsentligt, at de strategiske drøftelser tager udgangspunkt i de fire overordnede principper.
Når I som øverste ledelse og/eller ledergruppe skal tage stilling til, om I vil afprøve brug af hjemmearbejde, er det væsentligt, at de strategiske drøftelser tager udgangspunkt i de fire overordnede principper:
Læs mere om de fire principper her
Vær opmærksom på, at der er ulemper og fordele knyttet til brug af hjemmearbejde på arbejdspladsen. Nogle typer af opgaver er sværere at løse hjemmefra. Det gælder eksempelvis i projekter, der involverer mange medarbejdere og kræver en høj grad af agilitet. I andre situationer kan brug af hjemmearbejde medvirke til at sikre muligheder for en optimal og fleksibel opgaveløsning. Eksempelvis kan komplekse læse- og skriveopgaver, der kræver ro og koncentration i nogle tilfælde også løses hjemmefra.
Potentielle fordele og ulemper ved brug af hjemmearbejde vil variere fra arbejdsplads til arbejdsplads, og det er forskelligt, hvilken betydning de har for arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at I lokalt afdækker om og i så fald hvordan hjemmearbejde i nogle tilfælde kan anvendes på jeres arbejdsplads.