Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er blevet frifundet i en sag om bortvisning af en underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolerne. Sagen handlede om en underviser, som fjernede en gipsbuste af Frederik den V fra festsalen på Charlottenborg og efterfølgende skubbede gipsbusten i Københavns Havn.
Opmanden lagde til grund, at gipsbusten var offentligt ejet og havde væsentlig økonomisk værdi.
Opmanden overvejede, om der var begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med bortvisningen, herunder om der var sket en tilsidesættelse af officialprincippet og partshøringspligten:
”Det følger af det forvaltningsretlige officialprincip, at det – både ved partshøringen den 13. november 2020 og den endelige bortvisning den 9. december 2020 – påhvilede Billedkunstskolerne at undersøge sagen så godt, som det var nødvendigt for at træffe en korrekt afgørelse. Billedkunstskolerne havde ikke pligt til at undersøge sagen i videre omfang end dette.”
Samlet fandt opmanden, at arbejdsgiveren havde undersøgt sagen tilstrækkelig og overholdt den udvidede partshøringspligt.
Opmanden vurderede herefter, om der var begået en tjenesteforseelse.
”Det klare udgangspunkt er, at en offentligt ansat, der fra arbejdspladsen fjerner offentligt ejede genstande af væsentlig værdi og derefter ødelægger dem, begår en tjenesteforseelse. Det gælder, uanset hvilket udtryk den ansatte selv anvender om forholdet, og uanset om den ansatte med forholdet ønsker at fremsætte en ytring. Hverken grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller almindelige principper om offentligt ansattes ytringsfrihed kan begrunde en regel om, at offentligt ansatte kan ytre sig ved at ødelægge andres ejendom.
Spørgsmålet er herefter, om der i den foreliggende sag er omstændigheder, der kan føre til en fravigelse af dette udgangspunkt.
Det må på forhånd have formodningen imod sig, at Billedkunstskolerne skulle være indforstået med, at de ansatte kunne fjerne og ødelægge den omhandlede buste, der havde en fremtrædende placering i Kunstakademiets Festsal”.
Opmanden fandt, at der i den foreliggende sag ikke var omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af dette udgangspunkt. Medarbejderen havde således begået en tjenesteforseelse ved at fjerne busten og skubbe den i havnen.
Opmanden konkluderede, at en offentlig ansat, der fjerner offentligt ejede genstande af væsentlig værdi og derefter ødelægger dem, som udgangspunkt gør sig skyldig i så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at der kan ske bortvisning. Det gælder uanset, om den ansatte med forholdet ønsker at fremsætte en ytring.
Samlet fandt opmanden, at bortvisningen var berettiget. Der var tale om en vurdering på grundlag af gældende ret. Det var derfor uden betydning, om adfærden kunne an-ses for berettiget ud fra kunstfaglige normer.
Kendelsen fastslår, at arbejdsgiveren alene er forpligtet til at undersøge sagen så godt, som det er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan træffe en korrekt afgørelse.
Herudover fastslår kendelsen, at det er det klare udgangspunkt, at offentligt ansatte, der bevidst ødelægger arbejdsgivers ejendom, kan bortvises.
Det må endvidere lægges til grund, at reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, der er beskyttet af grundlovens § 77 og EMRK art. 10, ikke kan begrunde, at offentligt ansatte ytrer sig ved at ødelægge andres ejendomme.