En faglig voldgift har netop fastslået, at det ikke var berettiget at afskedige en medarbejder, der ikke havde tidsregistreret korrekt. Den rette og proportionale sanktion i den konkrete sag ville have været at give en advarsel.
Sagen handlede om en medarbejder, der skulle tidsregistrere sin arbejdstid dagligt ved angivelse af komme- og gå tider. Ligeledes havde medarbejderen fået bevilliget en § 42-aftale grundet særlige forhold i hjemmet, således at medarbejderen ad hoc kunne få tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen for de dage, hvor medarbejderen ikke kunne arbejde. Medarbejderen skulle hver måned udarbejde en opgørelse over bevilliget fravær og indsende den til arbejdsgiveren, så der kunne blive foretaget et løntræk.
Nærmeste leder havde registeret, at medarbejderens produktion var faldet væsentligt og valgte efter en samtale med medarbejderen at undersøge forholdene.
Ved en gennemgang af logon-oplysninger kunne ledelsen konstatere, at medarbejderen havde registreret arbejdstid på flere dage, hvor medarbejderen ikke havde været på arbejde, ligesom der var registeret arbejdstid på tidspunkter, hvor der efter medarbejderens opfattelse var aftalt ferie. Derudover kunne ledelsen konstatere, at medarbejderen havde registreret tabt arbejdsfortjeneste, men der var ikke indsendt en blankt herom, så der kunne blive foretaget et løntræk.
Ledelsen kunne samlet konstatere, at der i en periode på 5 uger var registeret arbejdstid for over 37 timer mere, end medarbejderen faktisk havde arbejdet.
Grundet medarbejderens løbende skiftende forklaringer og omfanget af tidsregistreringen valgte ledelsen at afskedige medarbejderen.
Sagen blev herefter indbragt for faglig voldgift med krav om en godtgørelse.
Medarbejderen forklarede under den faglige voldgift, at hun i den omtalte periode havde været presset og stresset, at hun havde tabt overblikket over tidsregistreringen, og at hun ønskede at rette op på sine fejlregistreringer.
Opmanden skulle tage stilling til, om det var sagligt og proportionalt at afskedige medarbejderen.
Opmanden fandt, at afskedigelsen i den foreliggende sag var uproportional, og at arbejdsgiveren i stedet burde have givet en advarsel.
Opmanden indledte sin begrundelse med, at registrering af arbejdstid dannede grundlag for udbetaling af korrekt løn. Opmanden fandt, at de fejlagtige tidsregistreringer udgjorde en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men på baggrund af sagens særlige omstændigheder fandt opmanden, at afskedigelsen ikke var saglig.
Vedrørende om den ansættelsesretlige sanktion var proportional udtalte opmanden, at;
Ved bedømmelsen af, hvilken ansættelsesretlig sanktion der kunne komme på tale, må det tages i betragtning, at det efter bevisførelsen, må lægges til grund, at medarbejderen … var voldsomt presset og stresset i vinteren 2020-21, og at fejlene i arbejdstidsregistreringen skyldtes dette helt særlige forhold. Hun havde mistet overblikket og havde ikke styr på, hvad hun havde lavet på de forskellige dage. Efter bevisførelsen kan jeg således ikke lægge til grund, at hun forsætligt tidsregistrerede forkert med vinding for øje.
Kendelsen fastslår, at medarbejderens manglende omhu med sin tidsregistrering udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Kendelsen understreger, at det altid beror på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder hvilken ansættelsesretlige sanktion, der vil være berettiget.
Kendelsen er helt konkret begrundet i sagens særlige omstændigheder og ændrer ikke på det generelle udgangspunkt, at det vil være grov misligholdelse, hvis en medarbejder bevidst tidsregistrerer forkert med den følge, at medarbejderen bliver beriget på bekostning af arbejdsgiveren.
