Psykisk arbejdsmiljø er et samspil mellem psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen samt de enkelte medarbejdere og ledere, der påvirker hinandens fysiske og psykiske helbred. Med andre ord er vi hinandens psykiske arbejdsmiljø, og alle har et ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø for alle.
Fokus på det psykiske arbejdsmiljø bidrager til:
Det kræver et særligt ledelsesfokus at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø. Ledelsen skal blandt andet sørge for, at hver enkelt medarbejder får en tilstrækkelig oplæring og instruktion, der er tilpasset udviklingen i arbejdet, herunder evt. nye risici i det psykiske arbejdsmiljø. Der skal også tages hensyn til medarbejderens alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø fastsætter, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og langt sigt. Bekendtgørelsen indeholder særlige bestemmelser om de enkelte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, som ledelsen bør have fokus på.
Find bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside
Her kan du finde viden og inspiration til arbejdet med trivsel, og du kan finde viden om de negative påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, som ledelsen har pligt til at forebygge og håndtere jævnfør bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Du kan også læse om diversitet og om den Frivillige Lederuddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø (FLIPA).