Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Arbejdsulykker

Arbejdsulykker dækker over fysiske og psykiske skader i forbindelse med arbejdet, der er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det kan fx være en snubleulykke eller en voldsepisode.

Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde arbejdsulykker inden for 14 dage.

Læs mere om anmeldelse af arbejdsulykker på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Erhvervssygdomme

Erhvervssygdomme er sygdomme eller lidelser, der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. Det gælder fx høretab, eksem, slidgigt, asbestose og PTSD.

Erhvervssygdomme skal anmeldes af den skadelidtes egen læge, speciallæge eller tandlæge.

Forebyggelse og håndtering

Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er en væsentlig opgave i at sørge for, at arbejdet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er vigtigt at arbejde systematisk med forebyggelse og at inddrage medarbejdere gennem fx arbejdsmiljøorganisationen eller samarbejdsudvalget. Det konkrete arbejde kan fx bestå i at afdække risici for arbejdsulykker og helbredsrisici på arbejdspladsen som led i arbejdspladsvurderingen (APV) og gennem årslige tjek af sikkerheden. På baggrund af afdækningen bør arbejdspladsen iværksætte forebyggende tiltag såsom at ændre tekniske hjælpemidler og at oplære medarbejdere i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Læs mere om forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Læs mere om arbejdsulykker på Branchefællesskaberne for Velfærd og Offentlig Administrations hjemmeside.

Læs mere om forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker i politi, forsvar og kriminalforsorgen på BFA5's hjemmeside.

Læs mere om forebyggelse af erhvervssygdomme på Arbejdstilsynets hjemmeside.