Arbejdsmiljø på statslige arbejdspladser

Arbejdsgiver har det overordnede ansvar for, at arbejdspladsen har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan bidrage til at skabe en attraktiv arbejdsplads ved at nedbringe antallet af arbejdsulykker, mindske sygefraværet og øge trivslen på arbejdspladsen.

Arbejdet for et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal ske gennem løbende samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejdere. Det er derfor en fælles opgave at bidrage til et godt arbejdsmiljø for hele arbejdspladsen.

Indsatser for et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal fokusere på at forebygge udfordringer, inden de opstår, og at håndtere de konkrete udfordringer, der findes på arbejdspladsen her og nu. Det kan være indsatser for at fremme et godt psykisk såvel som fysisk arbejdsmiljø.

Herunder kan arbejdsgivere på statslige arbejdspladser finde viden og værktøjer til at fremme et godt arbejdsmiljø.