Nye domme om bevisbyrden i sager om arbejdsnedlæggelser

Det er arbejdsgiver, der skal løfte bevisbyrden for, at en tjenestemand har deltaget i en arbejdsnedlæggelse. Har tjenestemanden imidlertid opholdt sig i et lokale, hvor der afholdes fagligt møde, kan det skabe formodning om, at tjenestemanden også har deltaget i mødet.

Det er arbejdsgiver, der skal løfte bevisbyrden for, at en tjenestemand har deltaget i en arbejdsnedlæggelse. Har tjenestemanden imidlertid opholdt sig i et lokale, hvor der afholdes fagligt møde, kan det skabe formodning om, at tjenestemanden også har deltaget i mødet.

Tjenestemandsretten har den 3. december 2020 afsagt domme i to sager om arbejdsnedlæggelser. Arbejdsnedlæggelserne fandt sted i november 2018 blandt lokomotivførere hos DSB. Sagerne er del af et større sagskompleks på baggrund af DSB’s indmeldelse i DI. Samtlige sager forventes afsluttet i de nærmeste måneder.

I de to netop afsagte domme var tjenestemændene inddelt i tre grupper: Tjenestemænd der havde opholdt sig i det lokale, hvor de faglige møder fandt sted, tjenestemænd der havde opholdt sig andre steder på Købenavns Hovedbanegård, og tjenestemænd der var i gang med at fremføre tog.

Tjenestemandsretten gav Medarbejder- og Kompetencestyrelsen medhold i, at den første gruppe tjenestemænd skulle sanktioneres med bøde, men frifandt de to andre grupper.

Tjenestemandsrettens afgørelse
For så vidt angår de tjenestemænd, der opholdt sig i det lokale på Københavns Hovedbanegård, hvor de faglige møder fandt sted, fandt Tjenestemandsretten, at:
”… de nævnte tjenestemænd må have været klar over, at der blev holdt et fagligt møde i opholdsstuen. Ved at opholde sig i stuen, mens mødet pågik, er der skabt en formodning for, at de deltog i mødet og dermed også i arbejdsnedlæggelsen. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at de forlod lokalet, kontaktede ledelsen eller på anden måde gjorde noget aktivt for at vise, at de ikke var en del af den faglige aktion.”

For så vidt angår de tjenestemænd, der opholdt sig et andet sted på Hovedbanegården fandt Tjenestemandsretten, at:
”… disse tre tjenestemænds ophold et andet sted på Københavns Hovedbanegård på et tidspunkt, hvor togdriften var indstillet, ikke i sig selv skaber en formodning for, at de deltog i arbejdsnedlæggelsen, og at der heller ikke er oplyst andre omstændigheder, der kan føre til, at de havde en særlig anledning til aktivt at sikre sig, at ledelsen blev gjort bekendt med, at de ikke tog del i arbejdsnedlæggelsen. Det bemærkes herved, at DSB ikke kontaktede dem, og at DSB ikke på daværende tidspunkt havde fastsat retningslinjer for, hvordan lokomotivførerne skulle forholde sig i tilfælde af, at togdriften blev indstillet på grund af faglige aktioner.”

For så vidt angår de tjenestemænd, der var i færd med at fremføre tog, fandt Tjene-stemandsretten, at:
”… lokomotivførerne under de anførte omstændigheder ikke havde en særlig anledning til aktivt at sikre sig, at DSB blev gjort bekendt med, at de ikke tog del i arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder, uanset om de var eller blev klar over, at stoppet i togtrafikken skyldtes en faglig aktion. Det bemærkes herved, at DSB som ovenfor nævnt ikke på daværende tidspunkt havde fastsat retningslinjer for, hvordan lokomotivførerne skulle forholde sig i tilfælde af, at togdriften blev indstillet som følge af faglige aktioner. Det forhold, at de ikke på eget initiativ kontaktede DSB, mens de holdt stille som følge af andre medarbejderes arbejdsnedlæggelse, udgør derfor ikke tilstrækkeligt bevis for, at de selv tog del i arbejdsnedlæggelsen.”

Om sanktionen til tjenestemænd, der deltog i arbejdsnedlæggelsen, udtalte Tjeneste-mandsretten:
”De pågældende tjenestemænd idømmes hver især en bøde efter de sædvanlige takster, hvorved bemærkes, at arbejdsnedlæggelsens varighed ikke udgør en formildende omstændighed, der kan begrunde en mildere sanktion.”

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens bemærkninger
Dommene fastslår, at selvom det som udgangspunkt er arbejdsgiver, der har bevisbyrden for, at tjenestemænd har deltaget i en arbejdsnedlæggelse, så kan det skabe formodning om deltagelse i arbejdsnedlæggelsen, hvis tjenestemanden har opholdt sig i samme lokale, som der afholdes fagligt møde.

I de konkrete sager, var der dog ikke skabt en sådan formodning om deltagelse ift. de to sidste grupper af tjenestemænd. Dette blev bl.a. begrundet med, at der ikke var omstændigheder, der gav disse tjenestemænd særlig anledning til på eget initiativ at kontakte DSB for at gøre dem bekendt med, at man stillede sig til rådighed, samt at DSB ikke havde fastsat retningslinjer for, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af en faglig aktion.

Dommen bekræfter desuden, at udgangspunktet for sanktion ved tjenestemænds deltagelse i en arbejdsnedlæggelse, er bøde efter de sædvanlige takster – og at selv kortvarige arbejdsnedlæggelser ikke medfører nedsættelse af bøden.

Læs dommene her:

Arbejdsnedlæggelsen af 5. november 2018

Arbejdsnedlæggelse af 21. november 2018