Vejen til et kompetent lederskab. Talent for ledelse er et ledelsesudviklingsforløb, der klæder dig på i overgangen fra at være medarbejder til at blive leder.
Målgruppen for forløbet er specialkonsulenter, chefkonsulenter, teamledere, souschefer og projektledere, der har erfaring med ledelseslignende opgaver uden at have et formelt personaleansvar. Som deltager skal du være afklaret med at ville være personaleleder, og din organisation skal se dig som en potentiel kommende leder.
Et talent er ikke en fast defineret størrelse. I dette forløb fokuseres på medarbejdere, som organisationen vurderer, har et lederpotentiale, som skal bringes i spil og videreudvikles. Et ledertalent skal have motivationen til at gøre dette arbejde og til at fortsætte med at udvikle sit potentiale. Et ledertalent har - under de rette omstændigheder, med de rigtige sociale og faglige kompetencer og med den rette indstilling - kimen til at udvikle sig til en god leder.
Der gennemføres ca. 8 hold på Talent for ledelse årligt.
Talent for ledelse – Hold 52
Opstart 18. juni 2025 - 12. januar 2026
Tilmeldingsfrist 12. maj 2025, kl. 12.00
Vi fylder holdene op efter tilmeldingsfristen for at sikre en vis balance mellem forskellige ministerområder, køn m.m. En tilmelding er derfor ikke ensbetydende med en plads på holdet.
Du vil efter tilmeldingsfristen modtage en endelig bekræftelse på, om du er optaget på holdet, herefter anses tilmeldingen som bindende.
Her finder du viden om principperne for holdsammensætning på PLUS forløb samt et overblik over kommende forløb.
Praktisk information om sammensætning af holdene
Prisen for hele forløbet (hold der starter i 2025) er kr. 48.500,00 kr. ekskl. moms.
Prisen for hold der startede i 2024 er 52.000 ekskl. moms.
Deltagerprisen er inklusive udgifter til ophold og forplejning.
Deltagergebyret bliver opkrævet i to rater, hvor første rate ligger først i forløbet og anden rate ved forløbets afslutning. Bemærk, at der kan ske prisjusteringer.
Når deltageren har fået tilbudt en plads på holdet, hæfter arbejdspladsen for det fulde deltagergebyr, men har dog mulighed for at stille med en anden deltager.
Forløbsansvarlig:
Julie Caroline Preuthun
jucpr@medst.dk
Tlf. 3527 1220
Koordinator:
Jannie Andersen
janad@medst.dk
Tlf. 3527 1101
Vil du have nyheder fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen direkte i din indbakke?
Så kan du tilmelde dig et eller flere af vores tre nyhedsbreve.
Følg Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på LinkedIn og få faglige input og viden om styrelsens arbejde.
Find os på LinkedIn her