Hvordan får du og din organisation taget hul på at anvende generativ kunstig intelligens? Og hvordan kan du selv bruge teknologien som en del af dine ledelsesopgaver? Bliv klogere i dette indlæg.
Generativ kunstig intelligens er en teknologi, der på kort tid har ændret vores måder at arbejde på. Det er derfor vigtigt at se på, hvilke betydninger og muligheder, teknologien giver for ledere i staten. Hvordan kan du selv bruge generativ kunstig intelligens i det daglige, og hvad er din ledelsesopgave, når teknologien skal tages i brug? Hvilke faldgruber følger med?
På vores videnscafé i november 2024 gav Nikolaj Møller fra DareDisrupt inspiration til, hvordan du selv kan bruge generativ kunstig intelligens som leder, og hvordan du kan bidrage til at realisere værdien af teknologien i organisationen.
Vi fik også besøg af kontorchef Brian Arreborg Hansen fra Økonomistyrelsen. Brian gav indblik i Økonomistyrelsens udvikling og brug af generativ kunstig intelligens samt den ledelsesopgave, der følger med for personalelederne.
På siden her kan du se eller gense klip fra videnscaféen. Du kan også få en kort opsummering af oplæggene i de bokse, der ligger under hver video.
I denne video kan du høre Nikolaj Møller fortælle, hvad der kendetegner generativ kunstig intelligens, og hvordan det adskiller sig fra andre former for kunstig intelligens. Nikolaj fortæller også om, hvordan brugen af generativ kunstig intelligens særligt kan skabe værdi.
Generativ kunstig intelligens er en form for kunstig intelligens, som kan generere tekst, billeder, videoer eller andre for former for data. Generativ kunstig intelligens er særligt kendetegnet ved at være:
I denne video kan du se en livedemonstration af, hvordan generativ kunstig intelligens kan bruges til at assistere med tre opgaver: At give idéer til ledelse på distancen, give feedback på et jobopslag og opsummere hovedpointer fra en rapport.
At prompte er at skrive instruktioner til en generativ kunstig intelligens. For at få bedst mulig værdi ud af teknologien, kan du følge disse råd til prompting.
I denne video kan du høre om, hvordan du som leder kan realisere værdien af generativ kunstig intelligens i jeres organisation. Nikolaj gennemgår fire faser i implementeringen af generativ kunstig intelligens og deler sine anbefalinger om lederens rolle i processen.
Generativ kunstig intelligens kan bruges på mange forskellige måder afhængigt af medarbejdernes opgaver og kompetencer og af forskellige sikkerhedshensyn. Det er altså ikke en teknologi, som en it-afdeling bare kan implementere – derimod er det vigtigt, at de enkelte medarbejdere forholder sig til anvendelsesmuligheder inden for deres opgaver. Én måde at realisere værdien på er ved at følge fire faser.
Værdiskabelsen ved generativ kunstig intelligens er i høj grad afhængig af de anvendelsesmuligheder, som hver enkelt medarbejder finder i deres egne arbejdsopgaver. Under implementeringen af generativ kunstig intelligens har ledelsen derfor en dobbelt opgave.
For at få dig selv, dine kollegaer og din organisation godt i gang med at bruge kunstig intelligens, er vigtigt at du:
I denne video kan du høre Brian Arreborg Hansen fortælle om relevansen af kunstig intelligens i staten, Økonomistyrelsens egen AI-assistent ØSA og ledelsens rolle i forandringer med kunstig intelligens.
Også i staten er der store potentialer i generativ kunstig intelligens, som kan anvendes til mange forskellige opgaver af mange forskellige faggrupper.
Økonomistyrelsen har undersøgt mulighederne inden for deres arbejdsområder og har på den baggrund bygget deres egen AI-assistent, ØSA. Håbet er, at ØSA både vil øge produktiviteten samt styrke arbejdsglæden ved at løse nogle af de kedelige opgaver.
Ledelse spiller en stor rolle i implementeringen af generativ AI – ligesom i andre forandringsledelsesprojekter. Det oplevede Økonomistyrelsen i udrulningen af ØSA.
Det er afgørende, at ledelsen bakker op om, at man bruger tid på at lære produktet at kende, selv viser nysgerrighed og har en klar holdning til, hvad det kan bruges til. Hvis ikke, så er der rigtigt mange, som har en god intention om at tage teknologien i brug, men som ikke når dertil. Det kan fx være på grund af tidsmangel, hvis andre opgaver prioriteres højere end at sætte sig ind i et nyt område.
I denne video kan du høre om opmærksomhedspunkter ved brug af kunstig intelligens og om Økonomistyrelsens anbefalinger for sikker anvendelse af teknologien.
Noget af det, der kræver særlig opmærksomhed ved brug af kunstig intelligens, er informationssikkerhed, beskyttelse af persondata, samt bias og misinformation. Ledelsen har en rolle i at vise, inden for hvilke rammer, medarbejderne kan bruge teknologien, og hvor det er relativt ufarligt at gå i gang.
I Økonomistyrelsen tager de udgangspunkt i ’Principper for brug af generativ AI i Finansministeriets koncern og har selv følgende anbefalede rammer for brug AI:
Anbefalingerne tager udgangspunkt i Økonomistyrelsens aktuelle opgaver og tekniske set-up. Det kan være anderledes for andre organisationer og kan ændre sig, efterhånden som teknologien modnes mere.
Nogle af de ledelsesopgaver, hvor det kan være relevant som leder at anvende AI er følgende:
Vil du have nyheder fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen direkte i din indbakke?
Så kan du tilmelde dig et eller flere af vores tre nyhedsbreve.
Følg Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på LinkedIn og få faglige input og viden om styrelsens arbejde.
Find os på LinkedIn her