Forhandlingerne mellem parterne forløber efter køreplaner, som aftales mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU og Akademikerne.
Køreplanerne fastlægger procedurer for opsigelse af eksisterende aftaler og overenskomster, samt hvornår forhandlingerne begynder. Et af de centrale elementer i køreplanerne er, hvornår parterne skal udveksle de krav, de ønsker at få gennemført i overenskomstforhandlingerne.
Køreplanerne omfatter både forhandlingerne med centralorganisationerne og forhandlingerne med de enkelte medlemsorganisationer. Forhandlingerne med de enkelte medlemsorganisationer omfatter de specifikke krav, der ikke er blevet fastlagt i det generelle CFU-forlig.
Overenskomstforhandlingerne startede med udvekslingen af overenskomstkrav den 15. december 2017.