Personaleomsætning i staten

Personaleomsætningen er et udtryk for, hvor mange ansatte, der forlader en given i arbejdsplads, i forhold til det samlede antal ansatte på arbejdspladsen. Personaleomsætningen har historisk set fulgt den overordnede udvikling i ledigheden, idet der i perioder med lav ledighed generelt er en tendens til højere personaleomsætning – og omvendt.

I perioden 2014-2024 har personaleomsætningen i staten ligget nogenlunde stabilt. I 2014 var personaleomsætningen ca. 12 pct., mens den i 2024 var ca. 13 pct.

Personaleomsætningen i 2024

13 %

Anm.: Personaleomsætningsprocenten er udelukkende baseret på fast periodelønnede ansatte, og der medtages kun personer, der i kvartalets midterste måned har fået løn for mere end 8 timer/uge eller modtager pensionsfradrag på mere end 5.000 kr. (typisk i forbindelse med barsel). Personaleomsætningstallene har faste afgrænsninger, men bliver også ad hoc-korrigeret fx pga. ressortomlægninger mv. Afgrænsningen af staten svarer til ISOLA’s standardpopulation ekskl. hovedkonti for folketinget, folketingets ombudsmand, statsrevisorerne, rigsrevisionen og rigsombudsmanden på Færøerne.

Kilde: Statens BI - ISOLA, 2014 og 2024.

Personaleomsætningen fordelt på aldersgrupper

Der er en højere personaleomsætning blandt de 20-29-årige og de 60-69-årige end de resterende aldersgrupper– både i 2014 og i 2024. Dog er personaleomsætningen i disse aldersgrupper faldet de sidste ti år. For de resterende aldersgrupper er personaleomsætningen stabil eller steget.

Personalomsætningen fordelt på aldersgrupper 2014-2024