Her kan du få viden om og inspiration til forebyggelse af seksuel chikane.
Alle arbejdsgivere har et ansvar for at sende et klart signal om, at seksuel chikane er uacceptabel, og understøtte at forventninger, retningslinjer og chefpligter er kendte for medarbejdere og chefer. Alle skal vide, hvordan de skal forholde sig, hvis de oplever, at deres eller andres grænser overskrides. Det er vigtigt, at der løbende sættes fokus på, om der er lokale problemer i forhold til seksuel chikane, og på om der er behov for styrkede indsatser på området.
Der eksisterer allerede i dag en række rammer og værktøjer, som kan anvendes i tilfælde, at arbejdspladsen oplever problemer med seksuel chikane.
Du kan eksempelvis hente inspiration til forebyggende aktiviteter i pjecen Et godt psykisk arbejdsmiljø - Forebyg seksuel chikane. Eller se eksempler på vejledninger, dialogkort osv. på vores side med inspirationsmateriale.