På siden her kan du få inspiration til at udvælge kandidater, forberede og gennemføre ansættelsessamtaler.
Ansættelsessamtalen er det smalle vindue, hvor I har mulighed for at lære kandidaterne at kende og få et samlet indtryk, som dermed kan styrke jeres beslutningsgrundlag. Derfor er det godt givet ud at forberede ansættelsessamtalerne grundigt.
Hvis I har udarbejdet en kompetenceprofil tidligere i processen, kan I bruge den til at udvælge kandidater til de første samtaler. I kan f.eks. tildele en score på 1-5 for, hvor godt hver kandidat lever op til stillingsopslaget og de enkelte punkter i kompetenceprofilen. På den måde kan I sammenligne kandidaterne på tværs og udvælge de kandidater, der lever bedst op til jeres kriterier.
Vær opmærksom på, at personer med handicap i visse tilfælde kan have fortrinsret til at komme til samtale.
Læs mere i PAV kap. 15.2.2.12.
Husk, at I kun må tage kandidater i betragtning, der har søgt inden ansøgningsfristen. Hvis I vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede kandidater, eller hvis I ønsker at tage en kandidat i betragtning, som ikke har søgt inden for fristen, kan I genopslå stillingen. Det skal fremgå, at der er tale om et genopslag. I så fald er det den nye ansøgningsfrist, der gælder.
Ved genopslag bør opslaget indeholde oplysning om, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de pågældende ansøgere trækker dem tilbage.
I mange rekrutteringsprocesser bliver der afholdt to samtaler. Første samtale giver et overordnet indtryk af kandidaterne, og hvorvidt de lever op til de grundlæggende krav og forventninger. Anden samtale går i dybden med, i hvor høj grad der er et match mellem kandidat og stilling. Husk, at have fokus på at skabe en god oplevelse for kandidaterne, når I forbereder samtalerne.
Det er vigtigt at afsætte nok tid af til ansættelsessamtalen, så der er plads til gensidig forventningsafstemning. Der skal gerne være tid til, at I kan få et ordentligt indtryk af kandidaten, og kandidaten kan få et indtryk af organisationen, stillingen, opgaverne, kollegaerne og lederen.
Når I inviterer kandidaterne, så forbered dem på, hvad de kan forvente – særligt hvis der indgår tests eller en case. Fortæl, hvem der deltager i samtalen, hvor lang de skal forvente at afsætte til samtalen, og hvem de kan kontakte, hvis de har spørgsmål.
Selve indkaldelsen til samtaler kan ske via Statens Rekrutteringsløsning, hvor kandidaten kan vælge mellem flere tidsintervaller.
De fysiske rammer kan have stor betydning for kandidaternes førstehåndsindtryk:
En tydelig rollefordeling i ansættelsesudvalget er vigtigt for at skabe struktur og fremstå professionelle over for kandidaten. Aftal gerne på forhånd, hvem der er mødeleder, hvem der stiller hvilke spørgsmål, hvem der holder tiden, og hvem der tager noter.
En rollefordeling kan f.eks. se ud som følger:
Inden samtalerne er det en god idé at afklare, hvad I har brug for at undersøge nærmere i samtalerne hos kandidaterne. Det kan der være forskellige perspektiver på i ansættelsesudvalget, så en fælles forventningsafstemning er vigtigt. Her kan I bruge stillingsopslaget og jeres kompetenceprofil til at vurdere kandidaternes kompetencer, og hvad I mangler at få afdækket.
En spørgeramme hjælper jer til at komme omkring de samme emner med alle kandidater, så de vurderes ud fra de samme kriterier. Brug f.eks. et semistruktureret interview, hvor I får dækket de samme overordnede emner, men også har plads til interessante, uforudsete potentialer.
I kan hente inspiration til jeres interviewguide i Statens Rekrutteringsløsning, hvor der kan genereres interviewspørgsmål baseret på AI.
Interviewteknik er en samling metoder og teknikker, I med fordel kan bringe i spil i en professionel samtale. Når I afholder samtaler, er det f.eks. en god idé at få kandidaten til at beskrive sin adfærd i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge.
En måde at sikre sig, at man får stillet de rigtige spørgsmål, er ved at anvende STAR-modellen. Modellen hjælper med at komme hele vejen rundt om en kompetence ved at stille adfærdsbaserede spørgsmål med udgangspunkt i en konkret situation. Modellen indeholder fire elementer, som illustreres med kompetencen ’samarbejde’ som eksempel:
Derudover kan I eventuelt spørge ind til, hvad kandidaten lærte af processen, f.eks. hvis resultatet ikke var som ønsket. Herved kan I få indsigt i kandidatens refleksioner over egen tilgang. I kan stille spørgsmål, som fokuserer på kandidatens konkrete adfærd i fortiden eller til forventet adfærd i fremtiden.
Hvis ansøgeren har erfaring, får I det mest retvisende indtryk ved at spørge ind til hidtidig adfærd. Hvis ansøgeren ikke har relevant erfaring, kan I spørge ind til den samme problemstilling, men I en hypotetisk spørgsmålsform. Her er risikoen dog, at I blot får indsigt i kandidatens viden, holdninger og antagelser om, hvad der forventes i stillingen.
Regler for jobsamtalenDer er en række forhold, som man ikke må inddrage i sin udvælgelse af kandidater ved ansættelse, og I bør derfor generelt undlade at stille spørgsmål til ansøgeren om:
|
Undgå bias i udvælgelsen af kandidaterVed rekruttering er et udbredt bias, at vi ser mere positivt på dem, der minder om os selv. Et andet er, at vi hurtigt bliver påvirket af førstehåndsindtrykket. Disse bias kan betyde, at I risikerer ikke at vælge den mest kvalificerede kandidat. I kan mindske bias ved at:
|
Vurderingsmetoder som tests og cases kvalificerer rekrutteringsprocessen ved at bidrage til et mere nuanceret vurderingsgrundlag og øger chancerne for, at I ansætter den rette kandidat til stillingen. Tests er et godt supplement til ansættelsessamtalen, da de er med til at skabe dialog omkring personlighed, evner og præferencer, og cases kan give indblik i kandidatens opgaveløsning.
Her kan du læse om to at de hyppigst brugte testtyper i forbindelse med rekrutteringer:
Statens Center for Rekruttering (SCR) tilbyder at gennemføre testforløb med en personprofil og en kognitiv test i forbindelse med lederrekrutteringer til statens ministerier og institutioner. SCR assisterer ved lederrekrutteringer fra lønramme 35 til og med lønramme 38.
En case giver et indtryk af, hvordan kandidaten sandsynligvis vil gå til opgaver og problemstillinger fra jeres hverdag. Samtidig giver den kandidaten et indblik i, hvilke opgaver, stillingen indeholder, og case-arbejde giver hurtigt en fin dialog mellem leder og kandidat, fordi man taler om noget mere konkret.
En veltilrettelagt case afspejler et særligt centralt aspekt af stillingen, som det er vigtigt at få belyst forud for en ansættelse. Kandidatens håndtering af casen kan derfor være afgørende for vurderingen af, om kandidaten kan bestride stillingen.
Ved fremlæggelsen kan I også få et indblik i de overvejelser, kandidaten gør sig i forhold til opgaven, og i kandidatens kommunikationsevner og præsentationsteknik. Når I giver kandidaterne den samme case-opgave, giver det et godt sammenligningsgrundlag.