De gældende skærpede tiltag udvides til at omfatte hele landet

15-12-2020

Sundhedsmyndighederne har udtrykt stor bekymring for smittesituationen.

Den 9. december 2020 trådte en række skærpede tiltag og restriktioner i kraft i 38 kommuner. Den 11. december blev de skærpede tiltag udvidet til at omfatte yderligere 31 kommuner. Det er nu besluttet at udbrede de skærpede tiltag til hele landet.

Som udgangspunkt skal medarbejdere, som ikke varetager kritiske funktioner, arbejde hjemmefra til og med 3. januar 2021. Dette gælder medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, fx vil medarbejdere, som arbejder udenfor og med lidt interaktion med andre, forsat kunne møde på arbejde. Det vil være arbejdsgiver, som konkret vurderer dette.