En faglig voldgift har afsagt kendelse i en sag om, hvorvidt der er sket brud på to aftaler om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder. Sagen handlede om, hvorvidt de to ressortministeriers lønstyring og tilsyn er i strid med intentionen i aftalerne.
Voldgiftsretten behandlede spørgsmålet om, hvorvidt ressortministeriernes forvaltningsgrundlag for udøvelsen af deres lønstyring og tilsyn, var i strid med chefaftalerne. Voldgiftsretten har også taget stilling til, om det var i strid med chefaftalerne, at lønnen til den enkelte chef forventes at befinde sig inden for normallønsområdet for den sammenlignelige gruppe i staten, og der kun i få tilfælde vil være behov for at fastsætte en løn, der er under eller over 20 % af medianlønnen.
Chefaftalerne blev indgået ved OK18 og udgjorde et paradigmeskifte, som betød, at den samlede lønpakke for cheferne på den enkelte selvejende institution skal aftales individuelt mellem institutionen og chefen.
Voldgiftsretten kom frem til, at chefaftalerne må forstås således, at ressortministerierne har relativt vide rammer for lønstyring og lønovervågning, så længe det tjener et sagligt formål under hensyn til, at de selvejende institutioner finansieres af statslige midler.
Voldgiftsretten bemærkede, at ressortministeriernes lønstyring og lønovervågning skal udføres i henhold til lovene, selvom det måtte være i strid med chefaftalerne, så længe de pågældende love ikke er blevet ændret af Folketinget.
I givet fald vil der kunne foreligge brud på chefaftalerne, der kan udløse bod, men det kan ikke føre til, at lønstyringen eller lønovervågningen skal ophøre, da det ville være i strid med lovene.
Voldgiftsretten kom dernæst frem til, at ressortministeriernes forvaltningsgrundlag, ikke i sig selv er i strid med chefaftalerne. Det er et naturligt led i ressortministeriernes lovbestemte tilsynsopgave at komme med udmeldinger til de selvejende institutioner om løndannelsen.
Det følger af de konkrete forvaltningsgrundlag, at lønnen til den enkelte chef forventes at befinde sig inden for normallønsområdet for den sammenlignelige gruppe i staten, og at der kun i få tilfælde vil være behov for at fastsætte en løn, der er under eller over 20% af medianlønnen. Voldgiftsretten kom frem til, at ressortministerierne ikke med det har lagt så snærende bånd på institutionerne, at det ikke bliver muligt at føre reelle, lokale lønforhandlinger.
Voldgiftsretten fandt yderligere, at det er ikke i strid med chefaftalerne, at lønstyringen og lønovervågningen sker på grundlag af lønrammer, herunder gennem indplacering af chefer under lønramme 37 i tekniske lønrammer.
Voldgiftssagen omfattede et antal konkrete sager vedrørende godkendelse af lønninger, hvor voldgiftsretten også fandt, at der ikke er sket brud på chefaftalerne.
Kendelsen fastslår, at der ikke er sket brud på chefaftalerne. Det er i overensstemmelse med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hidtidige rådgivning.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bemærker også, at kendelsen fastslår, at ressortministerierne har relativt vide rammer for lønstyring og lønovervågning, så længe det tjener et sagligt formål. Lønstyring og lønovervågning skal udføres i henhold til lovgrundlaget, selvom det måtte være i strid med chefaftalerne. Det følger af det almindelige forhold mellem lovgivning og kollektive aftaler.
