Københavns Byret har i en dom fastslået, at tjenestemandspensionslovens § 22, stk. 2, ikke omfattede den konkrete sag, hvor der var forløbet lang tid mellem, at tjenestemanden blev udsat for asbestpåvirkning under sin tjeneste og dødsfaldet, der indtraf efter længere tids sygdom. Derfor havde den efterlevende ægtefælle ikke krav på efterindtægt i mere end 3 måneder.
Sagen var anlagt mod DSB af den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand med påstand om efterbetaling af efterindtægt. Ægtefællen gjorde gældende, at hun var berettiget til efterindtægt i 12 måneder efter bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 22, stk. 2.
Ægtefællen efter en tjenestemand, som ved sin død modtog løn eller var pensioneret, er berettiget til efterindtægt, der for hver måned udgør den sidst udbetalte løn eller pension.
Ægtefællens ret til efterindtægt er som udgangspunkt et tidsrum på 3 måneder efter tjenestemandens dødsfald.
Hvis tjenestemanden er afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, er tidsrummet dog 12 måneder. Det følger af tjeneste-mandspensionslovens § 22, stk. 2. Den afdøde tjenestemand i den konkrete sag havde været udsat for både asbest, tobaksrygning og stråling. Derfor kunne der ikke angives én enkelt årsag til afdødes kræftsygdom.
Byretten skulle tage stilling til, hvordan kravet i tjenestemandspensionslovens § 22, stk. 2, om, at en tjenestemands død skal være en umiddelbar følge af en tilskadekomst under udførelse af tjenesten, skulle fortolkes.
Retten lægger i sin begrundelse vægt på en naturlig forståelse af bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 22, stk. 2, hvorefter dødsfaldet skal være en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten.
Bestemmelsen omfatter derfor ikke et tilfælde som det foreliggende, hvor der var forløbet lang tid mellem, at tjenestemanden blev udsat for asbestpåvirkningen under udførelse af tjenesten og dødsfaldet, der indtraf efter længere tids sygdom.
Retten bemærker, at forarbejderne til bestemmelsen, hvorefter den længere periode på 12 måneder synes at være fastsat af hensyn til en tjenestemands efterladte i den situation, hvor de har været uforberedt på et dødsfald som følge af en ulykke, ikke kunne føre til et andet resultat.
Den efterlevende ægtefælle havde derfor ikke krav på efterindtægt i mere end 3 måneder.
Dommen er ikke anket.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen var som følge af sagens principielle karakter indtrådt som biintervenient i sagen.
