Vestre Landsrets dom om medarbejder i Statens Administration, der blev flyttet som led i Bedre Balance I, kan ikke ankes til Højesteret.
Procesbevillingsnævnet har fundet, at den konkrete sag ikke er af principiel karakter og har derfor ikke givet tilladelse til, at Vestre Landsrets dom af 2. marts 2018 kan ankes til Højesteret.
Retten i Randers nåede den 8. august 2017 frem til, at flytningen af den pågældende medarbejder i forbindelse med Bedre balance I udgjorde en væsentlig stillingsændring, som kunne betragtes som en opsigelse. Dommen var konkret begrundet, men det kunne ikke udledes, hvilke forhold der skal lægges vægt på, når det vurderes, hvor meget mertransporttid en medarbejder skal tåle. Dommen skabte uklarhed om retstilstanden på flere områder, og Statens Administration besluttede derfor at anke dommen til landsretten.
Vestre Landsret tilsluttede sig ikke byrettens dom. Landsretten fandt, at medarbejderen ikke havde en retlig interesse i at få prøvet, om ændringen i arbejdsforholdet var mere, end medarbejderen skulle tåle. Vestre Landsret afviste derfor sagen.
HK søgte som repræsentant for medarbejderen efterfølgende Procesbevillingsnævnet om bevilling til at få sagen prøvet ved Højesteret.
Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til prøvelse i 3. instans af en dom, der er afsagt af en landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Nævnet har nu truffet afgørelse. Den konkrete sag er ikke af principiel karakter og kan derfor ikke ankes til Højesteret.
Vestre Landsrets afvisning af sagen betyder, at den tidligere afsagte dom ved byretten i Randers ikke har virkning. Og med Procesbevillingsnævnets afgørelse er der således sat endeligt punktum i sagen.
Læs Procesbevillingsnævnets afgørelse her (pdf)
