BFA’erne kortlægger branchernes arbejdsmiljøudfordringer og støtter arbejdspladserne ved blandt andet at udarbejde værktøjer, information, vejledninger, temamøder og konferencer, så arbejdspladserne kan forebygge og håndtere udfordringer i arbejdsmiljøet lokalt. BFA’erne består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen repræsenterer de statslige arbejdspladser i BFA Velfærd og Offentlig Administration, som dækker undervisning, forskning og offentlig administration, samt BFA for Transport, Service, Turisme og Jord til borg (BFA5) som bl.a. dækker politi, forsvar, Kriminalforsorgen, museer, teatre, skov og natur samt Banedanmark.
Læs mere på BFA Velfærd og Offentlig Administrations hjemmeside.
Læs mere på BFA 5's hjemmeside.