Samarbejdssekretariatet har udgivet ny publikation om sygefravær.
Sygdom er en privat sag - men det er fraværet ikke. Fraværet er en fælles udfordring for den sygemeldte, for kollegerne, for arbejdspladsen, brugerne og økonomien.
Derfor kan alle statslige samarbejdsudvalg med fordel udarbejde en politik for sygefravær. Hermed skabes i fællesskab de rammer og retningslinjer, der konkret beskriver, hvordan ledelse og medarbejdere skal forholde sig, hvis en kollega rammes af sygdom. Endvidere giver det også mulighed for at ledelse og medarbejdere kan få drøftet, hvad mål eller målene skal være med en sygefraværspolitik.