Pensionstabeller 1. april 2011 - 31. marts 2012 foreligger nu.
Der er ingen ændring af procentreguleringen af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2011. Der sker derimod som sædvanligt en nedsættelse med 200 kr. årligt af det tillæg, der er omhandlet i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2.
Det er besluttet, at der ikke optrykkes og udsendes sædvanlige pensionstabeller i bogform. I stedet er de pensionssatser, der berøres af nedsættelsen af tillægget, angivet i et bilag til Personalestyrelsens cirkulære af 30. marts 2011 (Perst. nr. 006-11). De berørte satser er skalatrin 1-27 ved 36 og 37 års pensionsalder og skalatrin 28 ved 37 års pensionsalder.
Her i publikationen findes samlede tabeller over hhv. egenpensioner og ægtefællepensioner omfattende de videreførte satser fra 1. april 2011 og de ændrede satser som ovenfor nævnt.