Programmet for Ledelsesugen 2024 er landet. Gå på opdagelse i programmet og bliv klogere på, hvilke temaer, der rører sig inden for offentlig ledelse lige nu.
Programmet for Ledelsesugen er landet, og det er større end nogensinde. Gå på opdagelse i de mange arrangementer - både webinarer og fysiske oplæg - og bliv klogere på, hvilke temaer der rører sig inden for offentlig ledelse lige nu.
Er du leder eller HR-medarbejder i den offentlige sektor, så sæt stort kryds i kalenderen i uge 44, hvor Ledelsesugen 2024 sætter fokus på offentlig ledelse i hele landet.
Ledelsesugen er en invitation til offentlige ledere på alle niveauer, samt stabsfunktioner, understøtter ledelse, lederforeninger, forskere og mange flere til at debattere ledelsestendenser, dele viden og inspiration inden for offentlig ledelse. Bag Ledelsesugen står regeringen, KL og Danske Regioner. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen varetager sekretariatsarbejdet for Ledelsesugen i samarbejde med partnerne.
Følg også med på Ledelsesugens LinkedIn, hvor der bliver delt ledelsesfaglig viden i form af videoer, artikler, podcasts og anden god inspiration om offentlig ledelse.