Fællesoffentlig ledelsesevaluering: Nu bliver det muligt at sammenligne med tidligere ledelsesevalueringer og lignende ledere

En længe efterspurgt funktion er blevet tilgængelig i it-løsningen for den fællesoffentlige ledelsesevaluering – nemlig muligheden for at sammenligne med tidligere ledelsesevalueringer og andre ledere, der ligner jeres.

I it-løsningen for den fællesoffentlige ledelsesevaluering kan man generere ledelseseva-lueringsrapporter for både enkelte ledere og for hele organisationen, som er designet til at give anledning til refleksion og udvikling.

I disse rapporter er det nu muligt at tilvælge en sammenligning med jeres tidligere ledel-sesevaluering, hvis I har gennemført en ledelsesevaluering i it-løsningen før – eller at tilvælge et referencepunkt med andre ledere, der ligner jeres.

Ved at sammenligne med tidligere ledelsesevalueringer kan I se, om der er sket en udvikling på de områder, som I har arbejdet med siden sidst. På den måde får både den enkelte leder og organisationen anledning til at reflektere over effekten af udviklingstiltag og justere yderligere.

Det kan godt være lidt svært at vide, om de ledelsesmæssige tiltag, man har arbejdet med faktisk også er synlige for medarbejderne. Når ledere får mulighed for at sammen-ligne deres ledelsesevaluering med deres seneste evaluering, gør vi det nemmere at følge op på, om de tiltag man har gjort sig faktisk virker efter hensigten.

Caroline Howard Grøn, lektor ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Ved at sammenligne med andre lignende ledere får I en kontekst, som I kan fortolke jeres ledelsesevaluering ud fra, og sammenligningen kan give nye perspektiver på, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedringer.

 

Om den fællesoffentlige ledelsesevaluering

  • Et forskningsbaseret værktøj til at evaluere og skabe dialog om ledelse
  • Meget mere end bare et spørgeskema – værktøjet støtter organisationen i hele processen fra opsætning til opfølgning og bidrager til, at ledelsesevaluering betyder ledelsesudvikling
  • Et fleksibelt værktøj, der kan tilpasses til den strategiske ledelsesdagsorden i jeres organisation
  • Giver mulighed for at sammenligne med jer selv over tid og andre ledere, der minder om jeres
  • Understøttes af en IT-løsning, der letter arbejdet med opsætning, udsendelse og afrapportering
  • Udviklet til og afprøvet i den danske offentlige sektor
  • En mulighed for at styrke forskningen i ledelse og skabe bedre offentlig dialog om ledelse