Uoverensstemmelser om fortolkning af eller eventuelt brud på Samarbejdsaftalen skal som udgangspunkt løses i samarbejdsudvalget (SU). Samarbejdssekretariatet bistår gerne med rådgivning, vejledning og mægling.
Er det ikke muligt at løse uoverensstemmelsen i SU, kan både ledelses- eller medarbejderrepræsentanter kræve, at den forelægges for arbejdspladsens hovedsamarbejdsudvalg (HSU), hvis arbejdspladsen har et HSU, og ellers kan uoverensstemmelsen sendes direkte til Samarbejdsnævnet.
Overholder ledelsen ikke sin informationspligt, kan medarbejdersiden i første omgang indskærpe over for ledelsen at pligten skal overholdes. Sker det forsat ikke kan arbejdersiden indbringe en klage for Samarbejdsnævnet. Kan der ikke opnås enighed i Samarbejdsnævnet i sager om fortolkning af og brud på aftalens bestemmelser, indbringes spørgsmålet for en voldgiftsret.
Hvis du vil indsende en klage til Samarbejdsnævnet, er det vigtigt at følge klagevejledningen.