Ansættelse (igu)

Integrationsgrunduddannelsen (igu) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Ansættelse er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Igu varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og lønsatserne for erhvervsgrunduddannelsen.

Igu er et resultat af trepartsaftaler om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver rammerne og vilkårene for igu-ordningen på statens område.

Yderligere oplysninger om igu:

Spørgsmål om igu-ordningen kan rettes til Jobservice Danmark på telefon +45 7220 0350. Jobservice kan blandt andet besvare spørgsmål om, hvordan man kan komme i gang med igu, og hvordan forløbet kan sammensættes.

Spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan rettes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på: 

Overenskomster@medst.dk